17. juni 2003 KM-projektgruppe J.nr. 0044-1

Gennemgang af 2003 budget for fællesfonden

 

1.   Budgetopfølgningen april 2003

Finansministeriets budgettekniske gennemgang er blandt andet udarbejdet på baggrund af budgetopfølgningen for periode 1-4 foretaget af Kirkeministeriets regnskabsgruppe. Ifølge det periodiserede budget i regnskabsgruppens budgetopfølgning skulle der med udgangen af april måned være et overskud på 26,5 mio. kr. Regnskabet udviser et overskud på 49,9 mio. kr. Der er således en positiv afvigelse på 23,4 mio. kr.

 

Tabel 1. Fællesfondens årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-april 2003

(mio. kr.)	Årsbudget 2003	Periodebudget (jan-apr)	Regnskab (jan-apr)	Afvigelse (jan-apr)
Indtægter	-924,740	-308,247	-307,990	0,256
Finansielle poster	-47,107	-46,744	-58,550	-11,806
Præsteudgifter	494,564	162,395	157,419	-4,976
Pensioner/understøttelser	61,700	20,567	20,292	-0,275
Stiftsadministrationen mv.	65,049	21,351	19,282	-2,069
Revision, konsulenter mv.	16,800	5,510	2,872	-2,638
Udligningstilskud	98,400	32,800	32,805	0,005
Folkekirkens aktiviteter	228,458	85,864	83,998	-1,866
I alt	-6,876	-26,503	-49,872	-23,369

 

Figur 1 viser fællesfondens budgetterede udgifter og regnskabet for januar-april. Det ses, at udgifterne følger budgettet. Figur 2 viser fællesfondens budgetterede indtægter og finansielle poster samt regnskabet for januar-april. Det ses, at indtægterne i januar-april ligger over det budgetterede.

 

 

Overskuddet i forhold til det budgetterede skyldes primært større finansielle indtægter end budgetteret. Disse merindtægter kan muligvis blive opvejet af finansielle merudgifter i slutningen af året.

 

Selvom der samlet set er et overskud i forhold til budgettet, er der væsentlig større udgifter end budgetteret til folkekirkens aktiviteter. Tabel 2 viser en nærmere specifikation af folkekirkens aktiviteter. Det fremgår af tabellen, at det primært er folkekirkens institutioner med en afvigelse på 2,3 mio. kr. og folkekirkens fællesudgifter med en afvigelse på 1,0 mio. kr., der forklarer merforbruget. Forsikringsudgifterne udviser et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. Det forudsættes dog, at et eventuelt mindreforbrug på forsikringer anvendes til afdrag på lånet optaget i 2002 vedrørende forsikringsordningen.

 

Tabel 2. Fællesfondens aktiviteter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-april 2003

2.   Budget- og risikoanalyse for udvalgte budgetposter

I dette afsnit foretages blandt andet på baggrund af budgetopfølgningen en risikovurdering af følgende budgetposter i fællesfonden:

·      Finansielle poster

·      Præstelønninger

·      IT-projekter

·      Folkekirkens institutioner

·      Folkekirkens fællesudgifter

·      Forsikringsudgifter

 

2.1 Finansielle poster

Fællesfondens finansielle poster har et årsbudget på 47,1 mio. kr. Periodebudgettet for januar-april er 46,7 mio. kr. Regnskabet afviger for dette med merindtægter på 11,8 mio. kr. i forhold til budgettet, jf. tabel 3.

 

Finansministeriet har ikke foretaget en vurdering af de finansielle poster. En sådan vurdering forudsætter en nærmere kortlægning af bl.a. værdipapirbeholdningen (kurstab og kursgevinster), fællesfondens principper for postering af finansielle bevægelser, det typiske likviditetsflow mv.

 

Tabel 3. Fællesfondens finansielle poster årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-april 2003

 

Vedrørende de finansielle poster har Finansministeriet derfor taget Kirkeministeriets vurdering til efterretning. Det er således Kirkeministeriets vurdering, at usikkerheden vedrørende de finansielle poster primært vedrører renteindtægter og kursgevinster ved forvaltning af stiftsmidlerne.

 

Renteindtægterne samt kursgevinsterne har i de seneste år udgjort:

 

 

 

3.2 Præstelønninger

Fællesfondens udgifter til præstelønninger har et årsbudget på 494,6 mio. kr. Periodebudgettet for januar til april er på 162,4 mio. kr. Regnskabet udviser en mindreudgift på 5,0 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 4.

 

Tabel 4. Præstelønninger årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-april 2003

 

Det bemærkes, at der på det reviderede budget for 2003 er indbudgetteret en besparelse på præstelønningerne på 0,69 pct. svarende til 3,4 mio. kr. Denne besparelse er først udmeldt til stifterne primo juni.

 

Det er Finansministeriets vurdering, at det ikke er muligt på baggrund af det simple periodebudget at vurdere om budgettet kan overholdes, idet især refusioner fra stifterne ikke fordeles jævnt over året. Endvidere foreligger der ikke lønopgørelser for marts og april fra Økonomistyrelsen, hvilket har betydet at stifterne ikke har kunnet følge op på præsternes lønninger. Budgetteringen af præstelønningerne vurderes dog generelt ikke at indebære en risiko for væsentlige budgetoverskridelser. Det kræves dog, at der følges nøje op på besparelserne i præstelønningerne.

 

3.3 IT-projekter

Folkekirkens fællesfonds årsbudget for IT-projekter er 85,9 mio. kr. Periodebudgettet for januar-april er på 21,1 mio. kr. Regnskabet for januar-april udviser et merforbrug på 5,0 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 5.

 

Det fremgår af budgetopfølgningen fra regnskabsgruppen, at merudgifter ”muligvis kan henføres til en anden periodisering af budgettet”. Der tages endvidere følgende forbehold: ”Det er pt. vurderingen, at budgettet holder, under forudsætning af, at IT- samt Fællesudgifterne overholder de udmeldte rammer”.

 

Tabel 5. IT-projekter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-april 2003

 

Regnskabsgruppen har brugt en simpel periodisering, hvor udgifterne er fordelt med 8,2 pct. i hver måned samt 1,6 pct. i periode 13. Efterfølgende er der af Kirkeministeriets IT-kontor modtaget et revideret budget for IT-projekter på 86,5 mio. kr. med en periodisering af udgifterne, der varierer fra måned til måned. Periodebudgettet for januar-april udgør for dette budget 39,5 mio. kr. Perioderegnskabet på 39,3 mio. kr. ligger dermed tæt på det budgetterede.

 

Af materialet fremgår det imidlertid ikke, hvorledes IT-kontoret har foretaget periodiseringen. Dette vanskeliggør en vurdering af periodiseringen.

 

Kirkeministeriet har følgende risikovurdering af IT-budgettet:

”Budgettet bygger på en række forslag til besparelser realiseres. I det omfang disse besparelser ikke realiseres som forudsat, vil det påvirke årsregnskabet, idet der ikke vil kunne anvises besparelse inden for budgettets rammer.

 

Herudover bygger budgettet på nogle forudsætninger om udgifterne (faste variable udgifter) til vedligeholdelse af f.eks. uafviselige ændringer og ændringer vedr. opsætning af FLØS. I det omfang disse forudsætninger ikke holder, vil det påvirke årsregnskabet, idet der ikke vil kunne anvises besparelse inden for budgettets rammer.”

 

Det er Finansministeriets vurdering, at der er betydelig usikkerhed om IT-budgettet. Denne vurdering er foretaget på baggrund af

·      at regnskabsgruppen tager væsentlige forbehold for IT-budgettet

·      at det ikke har været muligt for Finansministeriet at vurdere IT-kontorets periodisering

·      at IT-budgettet bygger på at en række forslag til besparelser realiseres

·      at IT-budgettet bygger på en række forudsætninger om udgifterne til vedligeholdelse, som Finansministeriet ikke har haft mulighed for at vurdere

 

3.4 Folkekirkens institutioner

Folkekirkens institutioner har et årsbudget på 43,5 mio. kr. Periodebudgettet januar-april er på 10,7 mio. kr. Regnskabet for januar-april udviser et merforbrug på 2,3 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 6.

 

Tabel 6. Folkekirkens institutioner årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-april 2003

 

Folkekirkens institutioner administreres af de forskellige stifter. Stifterne aftaler enkeltvis med institutionerne, hvorledes budgettet skal udbetales. Fællesfondens budgetterede beløb til de enkelte institutioner kan derfor betragtes som et tilskud.

 

Budgettet for 2003 for folkekirkens enkelte institutioner er:

 

 

Kirkeministeriets vurdering af budgettet for folkekirkens institutioner er følgende:

”Da der er tale om tilskud til institutionerne, kan institutionerne principielt ikke have et forbrug der er højere end budgettet. Har en institution undtagelsesvis et forbrug der er større end budgettet, f.eks. som følge af en anskaffelse ultimo året, skal beløbet modregnes næste års tilskud. Regnskabsmæssigt skal det ske ved at merforbruget som led i årsafslutningen omposteres til et tilgodehavende.”

 

Budgettet er imidlertid endnu ikke udmeldt. Institutionerne har derfor ikke haft mulighed for i perioden til og med maj måned at justere udgiftsniveauet i forhold til det nye budget.

 

Budgettet for 2003 indeholder endvidere væsentlige besparelser på folkekirkens institutioner. Hvis regnskabet for 2002 opskrives med det generelle løn og prisindeks (2,2 pct. for 2003) svarer det til samlede udgifter på 47,8 mio. kr. i 2003 priser. Sammenlignes med årsbudgettet for 2003 på 43,5 mio. kr. svarer det til en realbesparelse på 4,3 mio. kr. eller 9,8 pct.

 

Endelig bemærkes ­det, at det hidtil har været normal praksis, at budgetoverskridelser af folkekirkens institutioner er blevet dækket af fællesfonden. 5 af de 7 institutioner overtrådte således i 2002 budgettet med i alt 1,3 mio. kr.

 

Det er på den baggrund Finansministeriets vurdering, at overskridelsen af budgettet for folkekirkens institutioner primært er et udtryk for, at institutionerne blandt andet som følge af det manglende budget ikke har nedjusteret deres forbrug. Det vurderes endvidere, at de væsentlige besparelser, der er budgetteret i 2003 vil indebære en betydelig omstilling for disse institutioner.

 

3.5 Folkekirkens fællesudgifter

Folkekirkens fællesudgifter har et årsbudget på 11,8 mio. kr. Periodebudgettet for januar-marts er på 4,0 mio. kr. Regnskabet for januar-april udviser en merudgift på 1,0 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 7.

 

Tabel 7. Folkekirkens fællesudgifter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-april 2003

 

Folkekirkens fællesudgifter omfatter følgende hovedarter:

 

Note: Afviger fra det angivne samlede årsbudget.

 

·     Koda og Nationalmuseet vedrører aftalte udgifter.

·     Det mellemkirkelige Råd samt Skt. Petri Tyske menighed vedrører tilskud.

·     Øvrige fællesudgifter vedrører uforudsete udgifter samt budgetreserve.

 

Efter en analyse af fællesudgifterne i 2002 har Kirkeministeriet strammet op i forhold til anvisning af udgifter over kontoen øvrige fællesudgifter.

 

Det er Kirkeministeriets vurdering, at der alene er usikkerhed vedr. øvrige fællesudgifter. Kirkeministeriet vurderer, at øvrige fællesudgifter maksimalt kan udvise et merforbrug på 35 pct. svarende til 1 mio. kr., så de samlede fællesudgifter maksimalt kan udvise et forbrug på 12,167 mio. kr.

 

Det er Finansministeriets vurdering, at folkekirkens fællesudgifter indebærer en begrænset risiko for væsentlige budgetoverskridelser.

 

3.6 Forsikringsudgifter

Folkekirkens forsikringsudgifter har et årsbudget på 75,8 mio. kr. Periodebudgettet for januar-april er på 24,9 mio. kr. Regnskabet for januar-april udviser et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 8.

 

Tabel 8. Folkekirkens forsikringsudgifter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-april 2003

 

Forsikringsudgifterne omfatter udgifter til præmie samt til erstatninger. Forsikringspræmien på 35,793 mio. kr. er fast. Erstatninger kan som følge af den indbyggede stop-loss klausul maksimalt udgøre 40,0 mio. kr.

 

I forhold til budgettet kan forsikringsudgifterne alene blive mindre end budgetteret. Det forudsættes dog i budgettet, at et eventuelt mindreforbrug på forsikringer anvendes til afdrag på lånet optaget i 2002 vedrørende forsikringsordningen.

 

Det er Finansministeriets vurdering, at forsikringsudgifterne ikke indebærer nogen risiko for budgetoverskridelser.